#1. Du er verdens midtpunkt

Du er verdens midtpunkt.
Det ved jeg med så stor sikkerhed, som jeg kan vide noget om dig.

Ikke fordi du nødvendigvis er vigtigere end andre mennesker. Ikke fordi verden drejer rundt for din skyld. Og ikke fordi universet har udpeget netop dig som noget særligt.

Men fordi kun du oplever verden fra præcis det sted, hvor du befinder dig.

Kun du observerer dine tanker i det sekund, du læser dette.

Kun du ser verden gennem dine øjne, hører den gennem dine ører og mærker den gennem din krop. Kun du bærer dine minder, dine erfaringer, dine forestillinger og din forståelse med dig.

Du kan stå foran et spejl og se direkte ind i dine egne øjne. Personen, der står der, er dig.

Dig, dig selv blot den du er.

Det er det fundamentale udgangspunkt for os alle.
Vi er hver især centrum i vores eget relative univers.

Individet

Ontologi er læren om det værende — om det, der eksisterer, og hvordan det eksisterer.

Men længe før vi begynder at diskutere, hvad der eksisterer, må vi forholde os til noget mere grundlæggende:

Hvordan oplever vi overhovedet, at noget eksisterer?

Vi observerer.
Vi sanser.
Vi tænker.

Fra det øjeblik vi bliver født, møder vi verden gennem den biologiske maskine, vi kalder kroppen.

Vi ser.
Vi hører.
Vi føler.
Vi dufter.
Vi smager.

Og derefter gør mennesket noget særligt med disse informationer: Vi tænker over dem. Vi binder dem sammen. Vi sammenligner dem med det, vi allerede ved. Vi forestiller os ting, som endnu ikke eksisterer, og forsøger at skabe en forståelse af det, vi oplever.

Det er gennem denne proces, at verden bliver til den verden, du kender.

Ikke nødvendigvis verden, som den objektivt er.
Men verden, som den fremstår for dig.

Den objektive verden og den subjektive verden

Der findes en fysisk verden omkring os.

En verden med naturkræfter, stof, kroppe, afstande og konsekvenser, som ikke forsvinder, blot fordi vi ønsker det.

Men vores adgang til denne verden er begrænset.

Ingen af os kan observere alt.
Ingen af os kan registrere samtlige handlinger, samtlige årsager og samtlige konsekvenser omkring os og derefter udregne det hele.

Mængden af potentielle datapunkter er simpelthen for stor.
Derfor oplever vi kun en brøkdel.

Vores sanser opfanger noget. Hjernen sorterer. Noget får vores opmærksomhed, mens noget andet forsvinder i baggrunden.

Og det, vi registrerer, møder derefter alt det, vi allerede bærer rundt på.

Vores opvækst.
Vores erfaringer.
Vores kultur.
Vores arv.
De mennesker, vi har været omgivet af.
Det, vi har lært.
Det, vi tror.
Det, vi frygter.
Det, vi håber på.

Derfor kan to mennesker stå foran den samme situation og opleve den forskelligt.

Den objektive hændelse kan være den samme.
Men oplevelsen af den er relativ til individet.

Et akkumuleret individ

Som udgangspunkt er du et akkumuleret individ.

Du er ikke opstået ud af ingenting.
Du er en konsekvens af det, der kom før dig.

Din krop er resultatet af en biologisk udvikling, som strækker sig langt tilbage før dit eget liv. Din tilstedeværelse er konsekvensen af en befrugtning, som igen kun kunne finde sted på grund af de mennesker og begivenheder, der eksisterede før den.

På samme måde bliver dit sind gradvist formet.

Dine første indtryk kommer fra dine nærmeste mennesker og de omgivelser, I sammen fylder ud.

Med tiden bliver kredsen større.
Familien bliver til venner, skole, arbejde, samfund, kultur og verden.
Lag efter lag bliver føjet til.

Du lærer.
Du observerer.
Du reagerer.
Du danner mønstre.
Du udvikler forståelser og bias.

Det betyder ikke, at du blot er fanget i din fortid.

Det betyder, at den person, der står her nu, ikke er kommet ud af ingenting.

Du er et produkt af en lang række påvirkninger, observationer, valg og hændelser.

Et akkumuleret individ af din tid.

At observere er ikke det samme som at forstå

Man kan se noget uden at forstå det.
Og man kan tro, at man forstår noget, man aldrig selv har observeret.

Det er en vigtig forskel.

Vores sanser giver os information, men information er ikke automatisk forståelse.

Først registrerer vi.
Derefter forsøger sindet at skabe mening.

Vi sammenligner nye observationer med gamle erfaringer og forsøger at placere dem i den mentale model af verden, vi allerede har.

Derfor er din virkelighed ikke blot det, dine øjne ser.
Den består også af den betydning, du giver det, du ser.

Du kan kigge et andet menneske dybt i øjnene.

I det øjeblik findes der blandt milliarder af mennesker kun jer to i netop den situation.

I ser hinanden.

Men hvad øjeblikket betyder for dig og for den anden, behøver ikke være det samme.

Den fysiske situation deles.
Den subjektive oplevelse gør ikke.

Evnen til at forestille sig

Mennesket har ikke kun evnen til at registrere det, der allerede eksisterer.

Vi kan også forestille os det, der endnu ikke eksisterer.

Vi kan skabe billeder i vores sind og derefter forsøge at gøre dem fysiske.

Det har været en afgørende del af vores udvikling.

Før noget kan bygges, må nogen kunne forestille sig, at det kan bygges.

Når vi lærer mere om verden, udvikler vi værktøjer, som udvider vores kapacitet.

Teknologien hjælper os med at observere mere, lagre mere information og løse problemer, som et enkelt menneske ikke ville have kapacitet til alene.

Noget, der engang kun kunne forestilles, bliver muligt.

Og i det øjeblik det bliver muligt, begynder vi at forestille os det næste.

På den måde fortsætter udviklingen.

Men teknologien ændrer samtidig vores liv.

Når flere behov kan dækkes uden direkte kontakt med andre mennesker — mad, transport, underholdning, arbejde og fritid — ændrer det også måden, vi lever sammen på.

Et værktøj kan gøre livet lettere.
Men ethvert værktøj ændrer også de omgivelser, mennesket skal navigere i.

Den biologiske maskine

Under alle vores tanker, ambitioner, ideologier og forestillinger ligger noget langt mere grundlæggende.

En organisme.
Den skal overleve.

Du skal trække vejret.
Du skal have vand.
Du skal have næring.
Du skal hvile.
Du skal i større eller mindre grad beskyttes mod omgivelserne.

Før de grundlæggende behov er dækket, bliver meget andet sekundært.

Hvordan behovene dækkes, afhænger af tid og sted.

Tilstrækkelig beskyttelse kan være en hytte i en regnskov, et hus i Danmark eller måske en dag en bolig uden for Jorden.

Formen ændrer sig.
Behovet består.

Når de mest basale behov er dækket, begynder vi at bruge vores energi på andet.

Tryghed.
Relationer.
Trivsel.
Status.
Mening.
Udvikling.

Vi forsøger at skabe en tilværelse, hvor vi ikke blot overlever, men hvor livet føles værd at leve.

Dæk dit behov

Her bliver mennesket interessant.

For selv handlinger, der umiddelbart handler om andre, påvirker også os selv.

Vi hjælper.
Vi arbejder.
Vi elsker.
Vi ofrer os.
Vi søger anerkendelse.
Vi søger fred.
Vi søger spænding.
Vi søger rus.

Fra arbejdsnarkomanen til stofnarkomanen kan handlingerne være vidt forskellige, men bag dem ligger et menneske, der forsøger at opnå eller bevare en bestemt tilstand.

Noget føles værdifuldt.
Noget giver tilfredsstillelse.
Noget fjerner smerte.
Noget øger oplevelsen af trivsel.

Selv altruisme kan ses gennem dette perspektiv. At gøre noget godt for et andet menneske kan samtidig give os glæde, mening, samhørighed eller følelsen af at være det menneske, vi gerne vil være.

Det gør ikke handlingen falsk.
Det gør den menneskelig.

Egeninteresse behøver ikke være god eller ond.
Den er et grundvilkår, som får sin betydning gennem det, vi gør med den.

Verdens midtpunkt

Så når jeg siger:

Du er verdens midtpunkt.

er det ikke en ophøjelse af dig over andre.
Det er nærmere det modsatte.

For præcis det samme gælder mennesket ved siden af dig.

Han er centrum i sin oplevelse.
Hun er centrum i sin.
Du er centrum i din.

Vi lever i den samme verden, men oplever den fra hvert vores punkt.

Du kan aldrig fuldstændigt træde ind i et andet menneskes bevidsthed, ligesom de aldrig fuldstændigt kan træde ind i din.

Du kan lytte.
Du kan observere.
Du kan forsøge at forstå.
Du kan ændre din opfattelse.

Men du vil altid begynde ét sted:

Hos dig selv.
Din krop.
Dine sanser.
Dine tanker.
Dine erfaringer.
Din kapacitet til at forstå.

Derfor er du verdens midtpunkt.

Ikke verdens eneste midtpunkt.
Men centrum af det eneste liv, du nogensinde kommer til at opleve indefra.

Dig, dig selv blot den du er.